Blogindlæg af Jakob Nørby, Datadrevet energirådgiver

Vi skal skabe bygningsdataverdenens svar på World Wide Web og lade virksomheder udvikle markedsmodne løsninger.

Ligesom internettet har revolutioneret information og kommunikation gennem et åbent system, har vi nu muligheden for at revolutionere brugen af data til bygningsdrift.

Kan vi skabe et World Wide Web for bygningsdata?

Forestil dig et internet, hvor virksomheder bestemmer, hvilke computere der skal være forbundet. Ikke alle computere vil være forbundne. Skal du sende en e-mail, skal du først have tilladelse fra virksomheden, der ejer forbindelsen. Skal du se en hjemmeside, skal du igen spørge om lov for at få adgang.

Forestil dig så, hvad det ville have gjort ved udviklingen af internetbaserede løsninger, hvis der ikke var ”fri” adgang til alle verdens computere. Webshops ville nærmest være udelukket. E-mails ville kun kunne fungere på et internt netværk. Sociale medier ville ikke kunne eksistere (hvilket måske kunne være et plus i nogle sammenhænge). Smartphones ville slet ikke være blevet opfundet.

Alt dette er selvfølgelig mine antagelser om, hvordan vores digitale verden ville have set ud, hvis ikke Tim Berners-Lee i 1989 havde skabt World Wide Web med ønsket om at lave et åbent system/netværk for alle verdens computere.

Hvis vi nu overfører denne tankegang til data fra vores bygninger: Bygningsdata er typisk kontrolleret af forskellige virksomheder og kan være svære at få adgang til. Men hvad nu, hvis vi kunne gøre disse data åbne og nemt tilgængelige på tværs af netværk og virksomheder? Lidt på samme måde som Tim Berners-Lee tænkte i 1989.

Vi skal turde at åbne vores bygningsdata op

I dag indsamler vi store mængder data i vores bygninger om blandt andet temperatur, luftkvalitet og aktivitet. Data, der typisk kun anvendes til netop det formål, som den pågældende sensor blev installeret til. Det er ineffektivt, uhensigtsmæssigt og langt fra bæredygtigt. Hvorfor kan vi ikke bare blive enige om, at bygningsdata skal være åbne og tilgængelige?

Selvfølgelig er der noget GDPR, som vi skal have styr på, men det må simpelthen ikke være undskyldningen for virksomhederne (som jeg ofte hører). Hvad er der af personfølsomme oplysninger ved at vide, at der er 23°C i klasselokalet? Eller at luftkvaliteten er dårlig i personalerummet? Selv med GDPR in mente kender internetvirksomhederne os efterhånden bedre, end vi selv gør. Alt dette er gjort muligt via vores online adfærd. Derfor burde det også være muligt at åbne op for bygningsdata fra offentlige bygninger.

”Jamen Jakob, vores politikere tør ikke vise, hvor dårligt indeklimaet er på vores skoler, for vi har alligevel ikke midlerne til at gøre noget ved det” (det hører jeg også ofte).

Jeg kan godt forstå bekymringen, men tænk, hvis Tim Berners-Lee havde haft lignende bekymringer om følgeomkostningerne ved World Wide Web? Tænk bare på omkostningerne til cybersikkerhed…

Vi skal ikke være så bange for at frisætte vores bygningsdata – medmindre vi frygter, at nogen vil tage sig friheden og finde nye, smartere måder at anvende dataene på.

Hvis vi fortsat holder disse bygningsdata lukkede, går vi glip af store muligheder for innovation – præcis som vi ville være gået glip af meget, hvis internettet stadig var et netværk af lukkede systemer.

Nye, omfattende EU-direktiver er på vej, og det offentlige har en vigtig rolle

I de kommende år skal omfattende EU-direktiver som Bygningsdirektivet og Energieffektiviseringsdirektivet implementeres i dansk lovgivning. Direktiverne har til formål at reducere energiforbruget, mindske CO₂-udledninger, forbedre indeklimaet og fremme bæredygtighed generelt. Blandt andet er der en målsætning om, at det offentlige årligt skal renovere 3 % af den offentlige bygningsmasse til NZEB (Nearly Zero Energy Building). Det kræver data (plus relevante indsigter) at identificere de ”rigtige” 3 % hvert år.

Ved at gøre bygningsdata tilgængelige for markedet kan vi skabe rammerne for, at både start-ups og etablerede virksomheder kan drive den nødvendige innovation for effektivt at opfylde EU’s målsætninger for energieffektivitet og indeklimakvalitet i bygninger.

Den offentlige sektor har her en unik mulighed for at gå forrest. Ved at dele åbne IoT-bygningsdata kan offentlige institutioner fremme best practices og innovation på tværs af samfundet. Åbne bygningsdata vil være en afgørende ressource til at skabe mere energieffektive og bæredygtige bygninger, hvor virksomheder kan udvikle mere effektive løsninger, og serviceudbydere kan tilbyde avancerede, datadrevne tjenester.

Dette skaber et solidt beslutningsgrundlag, øget transparens og bedre muligheder for overholdelse af lovgivning for både private og offentlige aktører. Ved at integrere disse data med andre relevante datakilder kan vi udnytte AIs fulde potentiale til at skabe smartere og mere effektive bygninger.

Vi bør derfor være modige og åbne vores bygningsdata, inspireret af de teknologiske muligheder – præcis som Tim Berners-Lee gentænkte teknologien bag internettet.