IoT på tværs af kommuner, det er der potentiale i

  • Nyheder

[Udgivet i Teknik og Miljø] Blogindlæg af Jakob H. Kirkegaard, Informatikchef i Silkeborg Kommune.

Smarte lyskryds mindsker transporttiden i Vallensbæk, vanddrone samler plastic i Aarhus havn og parkeringsapps guider bilister til nærmeste ledige parkeringsplads i Silkeborg. Mange kommuner har fået øjnene op for de muligheder og gevinster, der ligger i brugen af IoT og smarte data. Men området er komplekst og kalder på samarbejde og mere videndeling på tværs af kommunegrænser.

Større mængder vand, flere mennesker i byerne, krav om at reducere i CO2 og en virkelighed, hvor kommunerne generelt bliver mere og mere presset på at levere mere for mindre. Det er nogle af de udfordringer, vi står over for. Derfor eksperimenterer mange kommuner lige nu med nye datadrevne løsninger, der skal klare vandet, mindske trængslen og lette miljøbelastningen.

Internet of Things (IoT) er et relativt nyt begreb, som i sin bredeste forstand dækker over alle de ting, der er forbundet til internettet, men snarere skal forstås som enheder, der taler med enheder via et netværk.

Det er f.eks. når affaldsspande giver besked om, at nu skal de tømmes, når digitale vandstandsmålene sammen med vejrprognoserne kommer med bedst mulige bud på, hvordan vandstanden bliver de kommende dage, når fugtighedsmålere fortæller om, hvornår forskellige beplantninger skal vandes, eller når en radarsensor registrer køretøjer, som er ulovlig parkeret.

I den mere joviale afdeling er det også, når en sensor, placeret over for kaffemaskinen på tredje sal i Silkeborg Kommune, registrerer hvor store mængder kaffe, vi hver dag sætter til livs i Teknik og Miljøafdelingen.

SENSORER I BYRUMMET

I Silkeborg Kommune har vi igennem flere år arbejdet med at effektivisere kommunale aktiviteter ved hjælp af IoT-teknologier. Vi har sensorer placeret mange steder i byrummet og i naturen, og vi indsamler GPS-data fra vores busser.

Det gør os blandt andet klogere på, hvordan folk bevæger sig i trafikken og i vores gågader, hvornår veje og stier er glatte og hvor mange der benytter vores mountainbikeruter, shelters og naturstier.
GPS-data fortæller os, hvor busserne stopper, hvor lang tid tager det at komme fra ét stop til det næste, og hvor på ruterne de eventuelt forhindres i at komme frem.

Med den viden kan vi mere præcist planlægge trafikafviklingen, placere vores shelters, så de er til gavn for flest mennesker, og sende saltmaskinerne ud, når der er et reelt lokalt behov.

BUSDRIFTEN PÅ DATA

Bus-data bruger vi blandt andet til at kvalitetssikre og planlægge, hvilke strækninger vi skal afsætte mere tid til og på hvilke ruter, vi kan hente tid eller tilpasse tiden, så den enkelte chauffør undgår at holde stille for at holde tidsplanen. Samtidig giver data mulighed for at vise afgangstider og eventuelle forsinkelser i realtid.

Data giver os et bedre grundlag for at træffe beslutninger og tilrettelægge vores aktiviteter. Samtidig er de med til at effektivisere vores arbejdsgange og give borgere og besøgende en bedre service.

BRUG FOR FÆLLES TEKNOLOGISK FODSLAG

IoT-området er komplekst, og der er mange faldgruber. Markedet rummer et væld af IoT-sensorer i forskellige prisklasser og kvaliteter, som hver især understøttes af forskellige teknologier, platforme og services.

Der mangler standarder på området, som gør det vanskeligt at udveksle data, løsningerne er proprietære, og der er kun få, dokumenterede løsninger i drift. IoT kan karakteriseres som en teknologi-jungle, hvor vi som kommune skal navigere, når vi skal træffe et valg om, hvordan vi skaber mest værdi, hvordan vi effektiviserer driften mest muligt, eller hvordan vi kan understøtte og dokumentere beslutninger på et validt datagrundlag.

En af udfordringerne er, at selv om vi i kommunerne i dag arbejder aktivt med IoT, så er vores erfaringer og den praktiske anvendelse af teknologier inden for IoT relativt begrænsede. Brugen af IoT-teknologier er et voksende, men stadig umodent område.

DERFOR SKAL VI BLIVE BEDRE TIL:

  • At dele viden om leverandører og sensorer og trække på hinandens erfaringer på tværs af kommunegrænser fx omkring arkitektur, standardisering og datahåndtering.
  • At stille krav om åbenhed omkring dataformater og løsninger, så vi kan anvende data frit i løsninger, som vi selv vælger.
  • At udvikle i fællesskab frem for parallelt fx gå fra pilotprojekt til implementeringsprojekt.
  • At stille data til rådighed for hinanden fx via opendata.dk.

Mange af de problemstillinger, som vi dagligt arbejder med på Teknik- og Miljøområdet omkring vores miljø, vore vandløb, trafikken etc. kender ikke kommunegrænsen. Vi skal bygge på hinandens viden, og ikke opfinde den dybe tallerken flere gange, og vi skal sikre, at det datagrundlag der skabes via IoT, kan anvendes tværkommunalt.

PÅ VEJ I RETNING AF MERE SAMARBEJDE

Heldigvis er der flere tegn på, at kommunerne bevæger sig i retning af mere samarbejde og flere fælles løsninger.
Med platformen Smarter Denmark opfordrer KL kommunerne til at dele erfaringer og inspirere hinanden. Og rundt om i landet vokser forskellige innovationsnetværk og partnerskaber mellem kommunerne, regioner, virksomheder og vidensinstitutioner frem. GeoMidt, Gate 21, Smart City Cluster Denmark og Smart Aarhus – blot for at nævne et par stykker.

GeoMidts IoT-netværk har til formål både at dele viden og erfaringer for hurtigere at anvende fordelene ved IoT, men mere vigtigt også at planlægge og realisere konkrete tværkommunale projekter, f.eks. omkring håndteringen af vandløb.

PARKERINGSDATA ER ÅBNE

I Silkeborg Kommune vil vi gerne bidrage til fælles praksis og viden. Derfor stiller vi blandt andet vores parkeringsdata til rådighed på ”Open Data”, så andre kan få adgang til dem og arbejde med dem. Det er blandt andet kommet vores borgere og besøgende til gode. Via en parkeringsapp, der trækker på vores data, kan bilister nu blive guidet til nærmeste ledige parkeringsplads.

Ikke kun tværkommunalt, men også i relation til borgere og erhvervsliv er det vigtigt at dele den viden, der kan hentes via IoT. I nærmeste fremtid vil vi f.eks. dele vores data for gågaderne, til gavn for blandt andre butiksejere, der får en indsigt i, hvornår der er flest mennesker og mest liv i gågaderne. På længere sigt ønsker vi at sætte flere data fri på Teknik og Miljøområdet, så de kan skabe værdi for borgere, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner.

Vi stiller også gerne vores erfaringer og viden til rådighed – hermed en åben invitation til erfaringsudveksling og samarbejde.

FRA KOMMUNALE TIL TVÆRKOMMUNALE LØSNINGER

Der er ingen tvivl om, at der er store potentialer i datadrevne løsninger, og at de er kommet for at blive. Vi er allerede godt i gang, og flere kommuner har høstet en række gevinster, men vi skal i højere grad flytte os fra individuelle løsninger i de enkelte kommuner til løsninger, der kan skaleres op og bruges i flere og større sammenhænge og på tværs af kommunerne. Den bevægelse er heldigvis godt i gang flere steder, så hermed en opfordring om at understøtte denne proces.

En stadig øget teknologisk modenhed og en nær fremtid med øget standardisering og homogenisering, så er der potentialer for IoT på tværs af kommunegrænserne.

_________

Blogindlægget er et udtryk for skribentens holdning, og repræsenterer ikke Open Data DK som forening. Hvis du er interesseret i at skrive et indlæg til gæstebloggen, kontakt da pags@aarhus.dk.

Billede af Randall BruderUnsplash