Chatbots & åbne data: Lettere tilgængelig information til borgere

  • Use-cases

En af måderne åbne data skaber værdi er ved at sikre borgere lettere adgang til informationer fra det offentlige. Både i Norge og Danmark er der udviklet borgerrettede chatbots, der bruger åbne data.

Som borger har man ofte brug for at vide en masse om kommunen i sin hverdag. Hvor er den nærmeste parkeringsplads? Hvor kan jeg skrive mit barn op til vuggestue? Omvendt er kommunerne også interesseret i, at borgerne let kan finde værdifuld viden som denne. Fokus i åben data arbejdet kan derfor også være på det data, som kommunen gerne så, at borgerne fik endnu bedre tilgang til.

En norsk borgerservicebot

Et område, hvor de åbne data styrker informationen til borgerne, er gennem chatbots. Et eksempel er den norske virksomhed boost.ai, der står bag chatbotten Kommune-Kari, som bruges i ca. 70 norske kommuner og i resten af norden – også i en række danske kommuner. Den formidler hver dag data til kommunernes borgere og får løbende tilføjet indhold. Boost.ai er derfor interesseret i, at flere data bliver tilgængelige.

”Det [data] der giver værdi for os, er det der giver værdi for borgerne. Hvis borgeren har brug for at vide hvor toiletterne er i en by, ser vi det som positivt at vi kan dele den slags info i chatten og jo mere information jo bedre vil den blive,” fortæller Peter Berg Schmidt fra boost.ai, som er rådgiver for de danske samarbejder.

Åbne data er nemmere

Chatbots behøver ikke data, der er åbne – men åbne data gør det lettere. Det er en fordel at data er åbne, fordi kommunen allerede har blåstemplet, at de data er delbare:

”Hvis det er åbne data, kan vi bare hente dem ind uden at tænke på ip-adresser der skal whitelistes og adgange der skal gives og den slags. Hvis vi skal ind og kigge i lukket database skal vi have lov til det og adgang til det. Det ville kræve mere administration,” uddyber Peter Berg Schmidt. Når data er åbne, er de samtidig klar til at blive bearbejdede til præcise chatbot-svar:

”Vi har trænet [chatbots] til at forstå spørgsmål om fx affald og genbrug, men vi har ikke fået præcise svar fra kommunen eller så har vi bare fået henvisning til hjemmesiden, hvor svaret står […] Det vi arbejder hen mod nu, er at integrere med åbne data og andre databaser, specielt den type data som ændrer sig – fx trafik. Hvis man fx bare giver et link til hvor man kan se livedata får borgeren måske ikke så meget ud af det.”

Dansk eventbot med realtidsdata

Et andet eksempel i mindre skala er den chatbot, der blev udviklet til Tall Ships Races i Aarhus denne sommer af virksomheden BotSupply. Den trak bl.a. på Aarhus Kommunes åbne eventdatabase og åbne parkeringsdata, så den kunne guide til en ledig parkeringsplads eller svare på ”Hvad sker der nu?”. Ulf Bach-Vedel fra BotSupply fortæller også, at de åbne data var nemme at arbejde med og betød, at de kunne gå i gang med det samme. De brugte halvanden time på at udvikle chatbotten op imod parkeringsdatasættet og tyve minutter på adgang til API’et.

Borgernes efterspørgsler på data

I tilfældet med Tall Ships Races eventbotten viste det sig, at realtidsdata om ledige parkeringspladser i p-husene blev den allermest brugte funktion. Når der var pres på parkeringen, peakede brugerantallet. De peaks kunne kommunen også bruge til igangsætte kommunikation om parkering via radio og infoskærme. Eventbotten gav dermed et indblik i, hvilke informationer borgerne havde brug for.

Også boost.ai bruger forespørgselsstatistik til at få indblik i, hvilke informationer borgerne er interesserede i. Hvilket kan give en indikation af, hvilke data der er interessant fra kommunerne. I Norge, hvor chatbotten har haft flere år at udvikle sig i, er der ofte spørgsmål om kommunen, kultur og fritid, sundhed og omsorg, byggeri og ejendomme (fx byggetilladelser), skoler og uddannelse (fx ledige pladser), vand og afløb, samt renovation. Selvom deres danske chatbot er ny, bliver der dog allerede spurgt ind til bl.a. parkering, dagtilbud, samt kultur og fritid.

En måde at prioritere fritstillingen af data, kan derfor vendes om med spørgsmålet: Hvilke informationer, kunne vi som kommune tænke os bliver endnu mere tilgængelige for borgerne?


Emner borgerne bl.a. spørger om:

  • Trafik og parkering (fx ”live-data”)
  • Kommunen og borgerservice (fx åbningstider, kontakt, placering)
  • Sundhed og omsorg
  • Kultur og fritid
  • Bolig og byggeri (fx byggetilladelser)
  • Dagtilbud (fx skrive barn op, priser, ferie)

—-

Billede: Rock’n Roll MonkeyUnsplash