De seneste blogindlæg fra Open Data DK
Blog

Guide: Sådan arbejder I efterspørgselsdrevet med udstilling af data

Hvilke data efterspørger virksomhederne? Det er også et spørgsmål kommunerne kan tage del i at finde svar på. Vi bringer her hovedpointerne fra Seismonauts guide til at arbejde med efterspørgselsdrevet udstilling af data.

Efterspørgsel og prioritering

Det er værdifuldt at kende til virksomhedernes efterspørgsel på åbne data, når kommunerne skal prioritere hvilke data, de skal udstille. Virksomhederne har dog udfordringer med at efterspørge data, da de oftest har ganske lidt kendskab til, hvilke data kommunerne har på hylderne. Der er derfor stort potentiale i, at man som offentlig myndighed indtager en aktiv rolle i at hjælpe efterspørgslen frem i lyset.

Det var en af konklusionerne fra en undersøgelse af efterspørgslen på åbne kommunale data foretaget af konsulentbureauet Seismonaut sidste år på vegne af Partnerskabet for åbne offentlige data. Undersøgelsen mundede bl.a. ud i denne guide til, hvordan offentlige myndigheder kan arbejde efterspørgselsdrevet med åbne data.

Hønen kommer før ægget

I denne metode er det i høj grad hos myndigheden, at startskuddet og initiativet for at etablere dialogen ligger. Indledningsvist bør myndigheden vælge et tematisk fokus, hvor der er politisk vilje og opbakning fra myndigheden til at udstille data. Det indsnævrede fokus er vigtigt for den efterfølgende proces, for at det er lettere at gøre dialogen relevant for de virksomheder, man involverer.

Som eksempel har Business Region Aarhus fokuseret på mobilitet i deres dialogarrangementer, men det kunne også være fx turisme, som de nordjyske kommuner tidligere har haft fokus på.

Efterspørgselsdrevet udstilling

Metoden er grundlæggende et forløb, hvor der er fokus på at skabe dialog mellem myndighed og virksomhed med udgangspunkt i virksomhedernes behov. Metoden er bygget op i seks led:

  1. Identifikation af brugsscenarier: Virksomhederne beskriver brugsscenarier, som tager afsæt i et behov, problem eller idé, der potentielt kan løses med brug af offentlige data. Brugsscenariet beskriver et bredt behov hos virksomheden, og udpeger ikke konkret, hvilke data der kan være brug for.
  2. Identifikation af data: Myndigheden identificerer ud fra brugsscenarierene kommunale data, der kan være relevante for virksomhederne.
  3. Etablering af match: Her møder virksomhederne og myndighederne hinanden. De skal sammen dykke ned i brugsscenariet og undersøge om de kan finde fælles mål med at udstille og anvende bestemte data. Målet er her at lave en aftale om laver nogle testdata til virksomheden.
  4. Test: Virksomheden tester anvendelse og implementering af data.
  5. Løsning og business case: Virksomheden og myndigheden møder hinanden igen. Denne gang beskrives, hvordan myndigheden bør udstille de testede data, og hvordan virksomheden anvender de data. Derudover laves en business case for, hvordan løsningen skaber værdi for begge parter.
  6. Skalering: Næste skridt er at udstille de konkrete data åbent og frit til alle, og ikke kun den enkelte virksomhed. Derudover kan det også være en fordel at få flere myndigheder til at udstille de data. Her kan det være en fordel at inddrage KL, Open Data DK eller Partnerskabet for åbne offentlige data.

 

Læs guiden for uddybning af de seks dele og se desuden en række opmærksomhedspunkter i processen.

 

Fakta
  • Partnerskabet for åbne offentlige data består af Open Data DK, Erhvervsstyrelsen, KL og Danske Regioner.
  • Metoden i guiden bygger på eksisterende metoder fra lean innovation og agile processer og tager udgangspunkt i demand-driven open data udviklet i The U.S. Department of Health and Human Services.
  • Guiden blev også udformet på basis af et dialogarrangement afholdt som pilotprojekt.
  • Guiden udgives i sammenhæng med en undersøgelse af efterspørgslen på åbne data. Læs om resultaterne i opsummeringen af undersøgelsen og i bilagsrapporten.