De seneste blogindlæg fra Open Data DK
Blog

Åbne data i spil: Skoledistrikter fra Aarhus Kommune

v. Peter Riisager, DinGeo og Peter Søndergaard, Aarhus Kommune

Ét skridt på en lang rejse: Selv de længste og mest vanskelige projekter har et startpunkt.
Denne artikel beskriver netop et af de allerførste eksempler på kommerciel brug af åbne kommunale data fra Open Data DK-platformen. Det er helt sikkert ikke det sidste.

Kommunerne bruger betydelige ressourcer på at indsamle og bearbejde data som en del af myndighedsopgaven. Ikke-personfølsomme data kan uden videre gives fri, og Open Data DK-platformen gør dette ekstremt let.

Danske folkeskoler bliver løbende målt og vejet på parametre som karakterer, elevtrivsel, undervisningskvalitet, og økonomi. De danske kommuner har længe brugt målingerne som et styringsværktøj, med fokus på, at sikre den bedst mulige folkeskole til den lavest mulige pris. I de senere år er folkeskoledata blevet åbne, således at også elever og forældre har fået adgang.

Vi beskriver her hvordan offentlige data kan anvendes af private virksomheder til at give en bedre udnyttelse af offentlige skoledata. Helt konkret drejer det sig om skoledistriktsdata fra Aarhus Kommune, som Aarhus Kommune har frigivet via den fælleskommunale portal Open Data DK. DinGeo bruger disse data til, på alle adresser i Aarhus Kommune, at definere præcist hvilket skoledistrikt en given adresse hører under. Med et enkelt klik får brugere i Aarhus Kommune dermed adgang til information om den på adressen relevante folkeskole.

Skoledistrikter - The Missing Link

Skoledistrikterne er en del af kommunernes struktur. Det er kommunalbestyrelsens opgave, årligt at beslutte, hvilket skoledistrikt hver enkelt adresse hører under. To vigtige pointer er at (i) skoledistrikter er dynamiske og kan ændres årligt; og (ii) den nærmeste folkeskole er langt fra altid den relevante folkeskole på en given adresse.

Skoledistrikterne har hidtil været et missing link ift. fuld udnyttelse af de frie skoledata – Frie folkeskoledata har således begrænset værdi hvis borgerne ikke ved hvilket skoledistrikt og hvilken skole en given adresse tilhører. Der eksisterer således eksempler på privatpersoner, der har købt bolig baseret på en forkert antagelse af at boligen hørte til den nærmest liggende folkeskole.

De nye skoledistriktsdata viser for alle adresseopslag på DinGeo hvilket skoledistrikt boligen tilhører (figur 1a). Det kan være specielt nyttig information for boligkøbere, at få denne præcise kobling. Med et enkelt klik kan brugerne komme videre til de mange åbne skoledata om blandt andet elevtrivsel og undervisningseffekt og sammenligne den givne skole med andre folkeskoler i kommunen (1b på billede)

Aarhus Kommune og Open Data DK

Aarhus Kommune er en af de danske kommuner, der har stor fokus på åbne data, blandt andet for at skabe mere åbenhed og transparens i forvaltningen. En udvikling, der med en flot term kaldes ”demokratisering af data” - Målet med demokratisering af data er, at alle borgere får bedre mulighed for at få mere at vide. Derudover får kommercielle virksomheder en fair mulighed for at anvende allerede eksisterende offentlige data i deres løsninger, naturligvis med respekt for gældende lovgivning, herunder ikke mindst persondatalovgivningen.

Aarhus Kommune har siden 2013 haft en kommunal open data platform. Den er nu flyttet over på den fælleskommunale Open Data DK’s platform, portal.opendata.dk. Her kan interesserede finde kommunale data om skoler, trafik, kultur, natur, miljø og meget mere. Aarhus Kommune sætter pris på at få tilbagemeldinger om anvendelsen af åbne kommunale data, således at kommunen for sikkerhed for at de anvendte ressourcer også giver værdi til offentligheden. Hvis du har en use case, så kan du dele den her.

DinGeo

Danske myndigheder skaber som led i deres myndighedsudøvelse store mængder værdifulde geodata. DinGeo er en online portal, der samler offentlige geodata og præsenterer dem i et let og overskueligt format. Billedligt talt, henter DinGeo geodata fra støvede og utilgængelige arkiver beregnet til dataeksperter og frigiver dem til almindelige danskere. Boligejere kan med DinGeo lære mere om deres egen bolig og lokalområde og boligkøbere kan få information om en bolig de er interesseret i.

Det overordnede mål er en demokratisering af geodata og geoinformation. En fuld demokratisering af data kræver nemlig ikke blot at offentlige myndigheder frigiver data. Der er også brug for dataaftagere, der visualiserer og videreformidler de udstillede data. DinGeo er et hurtigvoksende website med ca. en halv million månedlige web-besøg.